Vejledning på NE
På Nørbæk Efterskole er formålet med uddannelsesvejledningen, at den enkelte elev får en glidende og velinformeret overgang til en ungdomsuddannelse. Formålet med vejledningen er også, at hver enkelt elev bliver afklaret omkring de mange muligheder, der er inden for ungdomsuddannelser, og at der i samarbejde mellem eleven, hjemmet og skolen træffes en beslutning om, hvilken uddannelse der passer bedst til elevens interesser og evner.


Sådan støtter vi dig
Vejledning
Alle elever modtager individuel vejledning. Derudover deltager eleverne i kollektive vejledningsaktiviteter, som eksempelvis besøg fra forskellige ungdomsuddannelser og oplæg fra tidligere elever, der deler deres erfaringer og veje videre i uddannelsessystemet.
IBO – 10. klasse
For 10. klasse er IBO (Innovativ Brobygnings Opgave) en central aktivitet. Her får eleverne mulighed for at prøve kræfter med forskellige ungdomsuddannelser gennem brobygningsforløb.
Brobygning – 8. og 9. klasse
Eleverne i 8. og 9. klasse deltager også i brobygning, hvor de tilbringer to dage på erhvervsskolen Tradium i Randers for at få et indblik i de praktiske og faglige muligheder, en erhvervsuddannelse kan tilbyde.



